Første gang jeg var til behandling hos Michaiel, var efter en skade som jeg havde pådraget mig ved motocross et år forinden. Lægerne havde beskrevet det som et “typisk” piskesmæld hvilket de ikke kunne gøre noget ved, og jeg måtte derfor lære at leve med den smerte jeg nu engang havde pådraget mig.
Jeg havde ikke ligefrem planlagt at jeg i en alder af 22 skulle begynde at føle mig “gammel”. Efter ulykken blev der sat mange begrænsninger for min hverdag, jeg kunne ikke længere leve den livsstil som motocross var gået hen og blevet for mig, og det at gå på arbejde som håndværker var heller ikke noget som gjorde situationen bedre.
Hver morgen startede med hovedpine, ondt i nakken, små øvelser for at få den i gang, og min nattesøvn var heller ikke noget at råbe hurra for, hovedpine var hurtigt gået hen og blevet en del af hverdagen.
I tiden fra mit uheld til min første behandling var jeg stoppet med motocross, og startet med at studere i Århus. Det med at skulle sidde stille og kigge op på tavlen, eller ned i en bog 40-50 timer om ugen, kunne man jo betegne som fysisk afslappende, men fandt hurtigt ud af at det var nakken ikke enig med mig i.
Samtidig havde jeg sat mig et mål, nærmest i protest over min situation samt andre inspirationskilder, nemlig at jeg ville gennemføre en ironman, selvom lægerne havde fortalt mig at jeg skulle holde mig fra specielt fra svømning og cykling.
(En ironman består af 3,8km svømning, 180km cykling og 42km løb)
Efter adskillige behandlinger ved diverse terapeuter, kom jeg til Michaiel med en vis skeptisk, da der endnu ikke var nogle som havde kunne hjælpe mig indtil videre.
Under den første behandling husker jeg, at jeg undrede mig over at han ikke talte særlig meget om hans arbejde, small talk frem og tilbage var der masser af og det sædvanlige hvis man selv skulle gøre noget under behandlingen. Jeg var vant til at de fleste fortalte om ALT hvad de kunne og vidste, og hvilke kurser de havde taget.
Så da jeg forlod Kolding var det med en lidt mærkelig fornemmelse. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til det, for han sagde blot at “det skal jeg nok lige kigge på” når jeg nævnte steder jeg havde ondt. Dagen efter var nakken lidt øm hvilket han også havde gjort mig bekendt med.
Men på 2. dagen kunne jeg allerede begynde at mærke fremskridt, det var ikke 100%, men mere fremskridt end jeg havde prøvet hidtil.
Efter 3-4 behandlinger af nakken har jeg den dag i dag ingen problemer, har dog få gange prøvet at have en irritationer i nakken hvis jeg fx har cyklet langt, eller har brugt hele dagen og natten med skole arbejde. Men den irritation er over efter et par timer, når jeg er i gang med noget andet.
Da træningen til min ironman begyndte at spidse til, og man havde over 20 træningstimer i ugen, kunne man næsten ikke undgå diverse småskader, og overbelastninger. Her kan nævnes skinnebensbetændelse, løberknæ og overbelastning af foden (betændelse i vristen). Heldigvis havde jeg ikke alt for lange pauser fra min træning, da Michaiel med en enkelt eller to behandlinger kunne fjerne den tilstand. I den forbindelse var han min regningsmand så jeg var i stand til at opnå den træningsmængde jeg gerne ville.
Med hjælp fra Michaiel, både før og under konkurrencen klarede jeg min første ironman på 10 timer og 58 min.
– Hvilket jeg gerne vil takke mange gange for, både for skade-behandlinger, mental forberedelse og anbefalinger af kost samt kosttilskud.
Rasmus Nissen